Share |

Praktik / udlandsophold · Dansk

Udlandsophold

Du får mulighed for at tage en del af din uddannelse ved et udenlandsk universitet. Da svensk og norsk er en del af danskuddannelsen, er det naturligt at læse et semester ved et svensk eller norsk universitet. Andre vælger islandsk eller finsk eller søger uden for Norden til England, Tyskland, Spanien, USA osv. Dansk har samarbejdsaftaler med en række universiteter i Europa og Nordamerika.

Praktik

Som en del af kandidatuddannelsen i Dansk skal du i praktik. Det kan være praktik i et gymnasie, hvor du kan prøve, hvordan det er at undervise i dansk, eller det kan være i en virksomhed, hvor du arbejder med formidlings-/kommunikationsopgaver.

Hvis du gerne vil i undervisningspraktik og prøve, hvordan det er at undervise i dansk, vil du inden praktikken få undervisning i didaktik, generel læringsteori og praktisk formidlingsteknik. I forlængelse af disse kurser skal du et par uger i praktik på et gymnasium, VUC el.lign., hvor du vil prøve at undervise i praksis. Du vil blive tilknyttet en lærer på stedet, som giver dig feedback på din undervisning. Du har også mulighed for at komme i praktik i en privat eller offentlig virksomhed, hvor du kan arbejde med formidlings- og kommunikationsopgaver – fx som kommunikations- eller informationsmedarbejder. Hvis du vælger denne slags praktik, vil opholdet i virksomheden typisk være af noget længere varighed.