Share |

Søg optagelse, se adgangskrav ·  Anvendt filosofi (Aalborg)

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i Anvendt filosofi

  • Anvendt Filosofi i kombination med et tilvalgsfag
  • Filosofi.

Ansøgere, som har gennemført en bacheloruddannelse inden for et andet fagområde, hvor dele af filosofien har indgået, vil også kunne optages efter en konkret faglig vurdering. Det gælder ansøgere, som kan dokumentere at have uddannelsesmæssige kompetencer inden for mindst to af følgende områder:

  • filosofi
  • etik og anvendt etik
  • idéhistorie
  • organisations- og ledelsesteori
  • retorik, dialog og kommunikation
  • videnskabs- og/eller erkendelsesteori

Se også uddannelsens studieordning og AAU’s Uddannelsestjekker.

Ansøgere med tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau kan optages efter studienævnets individuelle vurdering. Hvis din bacheloruddannelse ikke er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen, sender Studiekontoret ansøgningen til godkendelse hos det relevante studienævn.

Fri adgang for kvalificerede ansøgere

Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads.

Da uddannelsen udbydes for første gang i 2011, gælder dog, at oprettelse af kandidatuddannelsen forudsætter et minimumsoptag på 15 studerende.

Søg optagelse

Ansøgningsfristen er den 1. april ved studiestart den 1. september.

Udfyld ansøgningsskemaet og send det til adressen anført på skemaet. Husk at vedlægge dokumentation for din bacheloruddannelse.

Læs også vores vejledning om optagelse på en kandidatuddannelse, herunder information til ansøgere, der er forsinkede i deres bacheloruddannelse.

Svar på ansøgning

Alle ansøgere, der rettidigt har søgt om optagelse med studiestart pr. 1. september, får svar senest medio juni.

Ansøgere fra AAU

Er du allerede indskrevet på AAU, kan du finde information om optagelse på en kandidatuddannelse på dit fakultets hjemmeside.