Fagligt indhold · Landinspektørvidenskab (Aalborg og København, engelsksproget)

Hvis du har en bachelorgrad i Landinspektørvidenskab fra Aalborg Universitet kan du blive kandidat i landinspektørvidenskab (cand. geom.).

På kandidatuddannelsen, arbejder du videnskabeligt og problemorienteret med komplekse opgaver. Du kan vælge imellem fire specialiseringer:

1. Opmåling og kortlægning (Surveying and Mapping)
2. Geoinformatik (Geoinformatics)
3. Planlægning og arealforvaltning (Land Management)

Uddannelsen giver ret til titlen: landinspektør, cand.geom. (candidatus/candidata geometriae) med speciale i:

• Opmåling og kortlægning
• Geoinformatik eller
• Planlægning og arealforvaltning

Hvis du ønsker at opnå mulighed for at praktisere som landinspektør i både Sverige og Danmark kan du vælge en særlig specialisering inden for:

    4. Ejendomsøkonomi (Property Economics)

Denne specialisering udbydes i samarbejde med Lunds Universitet med studiested i Lund, Sverige.

Få yderligere information på studiets egen hjemmeside.

Specialiseringer

Planlægning og Arealforvaltning (Land Management)

1. semester fokuserer gennem projektarbejde og kurser på specifikke forvaltningsmæssige, økonomiske og juridiske udfordringer ved fast ejendom og dets anvendelse. Hensigten er at sætte de studerende i stand til at kunne analysere, vurdere og rådgive vedrørende problemer relateret til ejendomsudvikling og –forandring. Der arbejdes primært med den enkelte ejendom, og hvordan konkrete teorier og metoder kan anvendes til at analysere og diskutere relevante reguleringsmæssige muligheder og begrænsninger i forhold til fast ejendom. Der gennemføres kurser i areal administrations-systemer (land administration systems), spatial data infrastruktur (Spatial data infrastructure), og fast ejendom – systemer, jura og økonomiske aspekter (Real property – systems, legal and economic aspects).

For de studerende, som ikke er bekendt med studieformen på Aalborg Universitet, afholdes kursus i: ”Problembaseret læring”.

På 2. semester arbejdes i projekter og kurser med ledelse og facilitering af spatial udvikling og planlægning i både byer, regioner og landområder. Hensigten er at sætte de studerende i stand til at kunne rådgive og styre sådanne processer. Der fokuseres på teori såvel som praksis m.h.p. at forstå og diskutere de konkrete vilkår og udfordringer forbundet med spatial forandring, strategidannelse og planlægning. Dette indebærer blandt andet analyser af relevante interesser, aktører, netværk, organiseringer, procedurer og processer, og det betyder at der primært arbejdes på et bredere samfundsmæssigt niveau end på det første semester. Der gennemføres kurser i spatial udvikling, planlægning og magt (Spatial Development, Planning & Power ), styring, arealregulering og ejendomsøkonomi (Government, Land Use Regulation and Property Economics), og styringsprocesser, arealforvaltning og implementering (Governance, Land Management and Implementation)

På 3. semester har du mulighed for:

• at gennemføre et virksomhedsophold i en relevant privat eller offentlig virksomhed og dermed få kendskab til, hvordan fagene udøves i praksis.
• at tage på et relevant studieophold på et andet dansk eller udenlandsk universitet
• at skrive et projekt inden for 1. og eller 2. semesters tema
• at lave såkaldt ”lang afgang” dvs. at man vælger at skrive afgangsprojektet over to semestre i stedet for et.

På 4. semester – som er kursusfrit – udarbejder du et afgangsspeciale inden for et selvvalgt emne. Afgangsprojektet er ”kronen på værket”, og tager helt overordnet sigte på at dokumentere professionel akademisk kompetence.

Få yderligere information på studiets egen hjemmeside.

Geografisk Informationsteknologi (GI)

Specialiseringen inden for Geografisk Informationsteknologi er et tilbud til dig, der vil arbejde professionelt med avancerede geografiske data og geografisk informationsteknologi. Fagområdet handler om brugen af de nyeste teknologier til geografisk analyse, modellering og visualisering for at løse opgaver i relation til blandt andet design, udvikling og implementering af geografisk informationsteknologi.

Fokus i uddannelsen er rettet mod Geografisk Informationsteknologi, geografiske services, geografiske analyser, geovisualisering og infrastruktur for stedbestemt information.

Geografisk Informationsteknologi
Den vigtigste opgave, når det gælder design af et geografisk system, er fastlæggelsen af en datamodel samt en dybdegående analyse af de eksisterende systemer og anvendelsesområdet for systemet. Ved hjælp af velkendte systemudviklingsmetoder arbejdes der med klassifikation og repræsentation af objekter specielt med fokus på, at disse objekter kan stedfæstes geografisk. En anden side af dette fagområde er kendskabet til de forskellige databasesystemer, der bruges til lagring, indeksering og genfinding af geografiske data.

Geografiske services
Når geoinformation skal virke sammen med andre typer af data, så kræver det at man følger de anvisninger, der generelt gives vedrørende arkitektur af IT-systemer. Det kan fx være krav om interoperabilitet og åbne standarder. Et godt eksempel på denne type af informationsteknologi er brugen af en såkaldt Service Orienteret Arkitektur, hvor brugeren kan tilgå sammenstillede geoinformationer via internettet fra forskellige servere. Denne teknologi er under hastig udvikling i disse år, og vil for fremtiden betyde en væsentlig forandring i den måde både offentlige og private udbydere af internet-baserede services vil komme til at arbejde på.

Geografiske analyser
Det er en forudsætning for at kunne deltage i denne kandidatspecialisering, at man allerede ved starten har et indgående kendskab til GI og den måde, man arbejder på i et sådant system. Derfor vil fagområdet geografiske analyser starte der, hvor analyserne bliver mere avancerede. Avancerede analyser såsom Cellular Autometa og en modellering af stedet i samspil med tiden, der er eksempler på nogle af de analysetyper, der vil blive gennemgået i denne del af uddannelsen. Desuden vil der også blive undervist i geografisk baseret statistik.

Geovisualisering
Den tid, hvor resultatet af arbejdet med geoinformation altid var et kort lavet på papir, er ovre. I dag formidles og visualiseres geoinformation via en lang række forskellige medier såsom animationer, 3D visualiseringer, internettet m.fl. Dette fagområde er på mange måder en modernisering og revitalisering af kartografien, men med mere vægt på det interaktive og udforskende element i visualiseringen.

Infrastruktur for Geografisk Information
Både nationalt og internationalt er der stor fokus på geoinformation som en vigtig ressource, både når det gælder offentlig forvaltning, privat virksomhed og personlige behov. For den offentlige forvaltning gælder det om at have adgang til geoinformation til støtte for planlægning, administration og politiske beslutninger. For private virksomheder gælder det, at de i mange tilfælde finder ud af, at geoinformationer kan være med til at effektivisere transport, organisere viden og i det hele taget optimere de økonomiske resultater. Med til infrastruktur for stedbestemt information hører også bestemmelse af datakvalitet og standardisering af de forskellige typer af geodata.

1. og 2. semester
Kurserne på 1. og 2. semester inden for Geoinformation Technology and Management lægger vægt på teori og metode i relation til design, udvikling, implementering og anvendelse af de nyeste teknologier til håndtering, analyse og modellering af geografisk information samt dertil knyttede IT-værktøjer.

Problemstillingerne i projektarbejdet kan eksempelvis tage udgangspunkt i teknologiudvikling og IT-implementering inden for både den private og den offentlige sektor. Problemerne kan også have relation til nationale eller internationale politikker og standarder på området.

1. og 2. semester afsluttes med eksamen i henholdsvis januar og juni.

3. semester
På 3. semester er der mulighed for studieophold i udlandet, også kaldet "projektpraktik", i en relevant privat eller offentlig virksomhed, eller fortsat projektarbejde i tæt samarbejde med AAU's forskere.

4. semester
På 4. semester udarbejdes et afgangsspeciale inden for en selvvalgt problemstilling. 

Langt de fleste studerende på GI har valgt et afgangsprojekt af et års varighed - dvs. løbende over 1. og 2. semester.

Få yderligere information på studiets egen hjemmeside.

Opmåling og kortlægning (Measurement Science)

Specialiseringen i opmåling og kortlægning er rettet mod studerende, der er interesseret i metoder og teknologier til opmåling og/eller kortlægning af objekter på eller tæt ved jordens overflade.
Specialiseringens formål er at give de studerende teorier og praktisk viden om brug af positionerings- og kortlægningsteknologier. Efter specialiseringen er de studerende i stand til at analysere og løse komplekse opmålings- og kortlægningsopgaver.

1. semester
Første semester omhandler positionering. Ved positionering forstår fastlæggelse af et objekts rumlige position i forhold til et eller flere referencesystemer.

Der afholdes en række kurser omhandlende teorier og metoder til positionsbestemmelse. Kurserne omhandler blandt andet GPS, fotogrammetri, landmåling, laserscanning og statistik.

I projektarbejdet arbejder de studerende med både teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende positionering. Projektarbejdet kan for eksempel omhandle

• Sammenligning og vurdering af moderne positioneringsteknologier (for eksempel GPS, laserscanning, fotos)
• Løsning af konkrete positioneringsproblemstillinger (for eksempel positionering af bil, fly, person, ekkolod, ...)
• Metodeudvikling i forbindelse med brug af positioneringsteknologi

2. semester
Andet semester omhandler sensor- og dataintegration. Kortlægning bygger sjældent på en enkel teknologi. Sensor- og dataintegration omhandler derfor sammensætning af data fra diverse positioneringsteknologier (behandlet på 1. semester) og/eller sammensætning af flere positioneringsteknologier (for eksempel sammensætning af GPS modtager og digitalt kamera).

Kurserne på andet semester omhandler blandt andet geodæsi, remote sensing, kortlægning og diverse teorier til sammensætning af indsamlede data.

Ligesom på første semester arbejdes der i projektarbejdet med både teoretiske og praktiske problemstillinger.

Projektarbejdet kan for eksempel omhandle
• Sammenligning og vurdering af kortlægningsteknologier/metoder (for eksempel fotogrammetri og laserscanning)
• Kortlægning/modellering af topografi udfra 3D punktsky fra laserscanner monteret i fly
• Positionering/orientering af digitalt kamera ved hjælp af GPS og hældningssensorer

På 3. semester har du mulighed for:
- at gennemføre et virksomhedsophold i en relevant privat eller offentlig virksomhed og dermed få kendskab til, hvordan fagene udøves i praksis.
- at tage på et relevant studieophold på et andet dansk eller udenlandsk universitet
- at skrive et projekt inden for 1. og eller 2. semesters tema
- at lave såkaldt ”lang afgang” dvs. at man vælger at skrive afgangsprojektet over to semestre i stedet for et.

På 4. semester – som er kursusfrit – udarbejder du et afgangsspeciale inden for et selvvalgt emne. Afgangsprojektet er ”kronen på værket”, og tager helt overordnet sigte på at dokumentere professionel akademisk kompetence.

Få yderligere information på studiets egen hjemmeside.

Ejendomsøkonomi og -teknik (Property Economics) (Lund, Sverige)

Specialiseringen i Ejendomsøkonomi og –teknik omfatter tre semestres studier ved den svenske landinspektøruddannelse i Lund indenfor rammerne af den såkaldte ”doubble degree-aftale’ mellem Aalborg Universitet og Lunds Universitet/Lunds Tekniska Högskola. Med de tre semestres studier i Lund, får du ikke bare to kandidatgrader (en dansk og en svensk). Du får også kompetencer, der kan anvendes både i Danmark og i Sverige. Du får med andre ord direkte adgang til både det danske og det svenske arbejdsmarked.


På specialiseringsforløbets 1.-3. semester kommer du inden for emnet ejendomsøkonomi bl.a. til at arbejde med småhusvurdering, afkastningsvurdering af kommercielle ejendomme og ”kommuneanalyse” (analyse af mulighederne for at bygge lønsomme boliger, erhvervsbyggeri mv. i en kommune). Desuden gives der en forudsætningsvis indføring i national- og virksomhedsøkonomiske emner.
Indenfor emnet ejendomsteknik (fastighetsteknik) kommer du bl.a. til at arbejde med fysisk planlægning og hvad der skal til for at gøre en ejendom bygbar. Men du får også en indføring i ejendoms- og erstatningsret samt ejendomsdannelse. 

Du kommer konkret til at følge den svenske landinspektøruddannelses 5.-7. semester på lige fod med svenske studerende. Undervisningen er som hovedregel på svensk. Studieformen i Lund er lidt anderledes, end AAU-studerende er vant til. Studiet er generelt mere kursustungt, men indeholder dog enkelte miniprojekter. Desuden er det eksamener løbende igennem hele semestret – som hovedregel 4 timers skriftlige prøver.


På 4. semester vender du fysisk tilbage til Aalborg Universitet igen. På semestret – som er kursusfrit – udarbejder du et afgangsspeciale inden for et selvvalgt emne. Afgangsspecialett er ”kronen på værket”, og tager helt overordnet sigte på at dokumentere professionel akademisk kompetence, og erfaringen har vist, at de fleste studerende kaster sig over et afgangsspeciale, der omhandler komparative analyser af svenske og danske forhold og lovgivning.

Få yderligere information på studiets egen hjemmeside.