Share |

Fagligt indhold · Geografi (Aalborg)

Geografer skal have en bred vifte af fag i bagagen for kunne lave en geografisk analyse af problemstillinger. Derfor skal du lære både naturvidenskab og samfundsfag. Geografer bruger også mange forskellige metoder til at analysere verden omkring sig.

Kort

Et af de vigtigste redskaber for geografer er kort. Kort viser meget mere end man kan beskrive med ord. Kort kan fx beskrive undergrunden, temperatur, befolkningsforhold, produktion af bestemte varer, klima og urbaniseringsgrader. Kort kan også give et øjebliksbillede eller et billede af ændringer over tid og fx give svar på, hvor ryddes urskoven med størst hast og hvor stor er stigningen i indvindingen af råstoffer?

Informationsteknologi

Geografisk Informations System (GIS) er geografernes mest brugte software. GIS giver overblik over mange forskellige data. Man kan se fordelingen af farlige vejstrækninger ved at kombinere et kort med en ulykkesstatistik. Mineselskaber samler alle deres data i et GIS program for endeligt at kunne analysere sig frem til, hvor guldet sidder i fjeldet, og hvor minen skal være. Ved at koble data til digitale kort kan GIS være med til at vise (nye) geografiske sammenhænge.

Feltarbejde

Geograferne er ofte "i marken" for at indsamle data om forskellige fænomener. Prøvetagninger, målinger, observationer eller interviews er redskaberne, der arbejdes med. Nogle data kan tælles, måles og vejes, dvs. behandles kvantitativt, andre data fortolkes, dvs. behandles kvalitativt. Forstil dig, at du vil undersøge hjemløse med en anden etnisk baggrund i København. Så har du brug for tal: Du skal have tal på, hvor mange hjemløse der er i København, hvor de er, hvordan deres økonomiske tilstand er, om deres tilstand har ændret sig osv. Denne undersøgelse kan suppleres med kvalitative metoder ved fx at lave interviews med hjemløse og observere hjemløse m.v.

Og meget mere

Ingen af de metoder, geografer bruger for at analysere omverden, bliver brugt alene. De forskellige metoder supplerer og styrker hinanden. Med i geografernes værktøjskasse hører også kartografi, kvantitative og kvalitative metoder, arbejde i laboratorium samt statistik og modellering.

Specialiseringer

Integrativ geografi

Efter bacheloruddannelsen kan du vælge at læse videre i fire semestre på kandidatuddannelsen og blive Cand.scient. i Geografi med speciale i Integrativ geografi.

1. SEMESTER: GLOBALE SAMMENHÆNGE
På Geografi, 1. semester er fokus lagt på globale sammenhænge i relation til både natur og mennesker. Du bliver i løbet af semesteret i stand til at analysere og vurdere globale, økologiske, økonomiske og politiske processers betydning for naturen og mennesker.

Kursuseksempler:

  • Geografisk statistik og visualisering
  • Geografisk videnskabsteori
  • Globale strukturer, strømme og regulering
  • Globale økologiske processer
  • Mobilitet, lokalitet og strømme

På hvert semester udarbejder du et projekt. På 1. semester tager projektet udgangspunkt i en international problematik i relation til globale strømme. Din analyse af de globale processer skal kombinere natur- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder til at kortlægge og vurdere globale strømmes betydning for menneskers og naturens rum.

 

Projekteksempler:

  • Ændringer i forbrugsmønstre og deres betydning for udnyttelse af natur og menneske
  • Mobilitetens betydning for forbrug af ressourcer og påvirkning af miljø
  • Den økonomiske globaliserings betydning for miljø og udvikling i ulande
  • Turismens betydning for ressourceforbrug og miljø
  • Miljøprojekter i ulande

2. SEMESTER: PLANLÆGNING OG UDVIKLING
På 2. semester, Geografi, beskæftiger du dig med planlægning og udvikling på konkrete lokaliteter såsom natur- eller landbrugsområder, byområder eller regioner, hvor du analyserer og vurderer lokale naturprocesser og økonomiske og politiske betingelser og planlægger forandringer på stedet.

Kursuseksempler:

  • Forandringer, organisering og ledelse
  • Landskab og arealanvendelse
  • Lokale økologiske processer
  • Aktørorienteret planlægning
  • Miljøvurderingsmetode

Projektet tager udgangspunkt i planlægning og arealanvendelse i en 'kompleks lokalitet'. Du analyserer lokaliteten ved at kombinere natur- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder, og udarbejder forslag til løsning og handling.

Projekteksempler:

  • Arealanvendelse og interesser
  • Forbrug og genbrug
  • Mangesidet ressourceudnyttelse
  • Planlægning af bæredygtig turisme
  • Planlægning af bistand og udviklingsprojekter i den tredje verden

3. SEMESTER: IMPLEMENTERING OG EVALUERING AF PROJEKTER
På 3. sem. arbejder du med implementering og evaluering af projekter, hvor du bl.a. kigger på kulturens betydning for globale og lokale processer på projekt-, organisations- og samfundsniveau.

Kursuseksempler:

  • Implementeringsteori
  • Kulturteori- og analyse

Projekteksempler:

  • Realisering af naturparker i Danmark
  • Etablering af turistfaciliteter i landskabet
  • Forurening af vand fra motorveje i Danmark
  • Evaluering af bistandsprojekter
  • Evaluering af byøkologiske projekter

Projektet kan du også skrive i forbindelse med et praktikophold, hvor du bl.a. kigger på implementering af projekter på praktikstedet.

4. SEMESTER: SPECIALE
Hele 4. semester er afsat til, at du kan skrive dit speciale. Du vælger selv temaet for dit speciale, men emnet skal ligge inden for et centralt geografisk fagområde.

Naturgeografi

Specialiseringen i Naturgeografi handler om at finde løsninger på de problemstillinger, der opstår i forbindelse med samfundets udnyttelse og beskyttelse af naturligt forekommende ressourcer som fx vand, jord, metaller og mineraler.

 Som studerende på Naturgeografi kommer du til at beskæftige dig med spørgsmål som:
• Hvordan bevarer vi bedst vores naturlige ressourcer?
• Hvordan påvirker klimaforandringerne vores natur og miljø?
• Hvilke elementer belaster vores økosystem og hvordan?

Feltarbejde
På Naturgeografi kommer du ud i naturen! Du skal ud og vurdere, hvor det er eventuelle problemer i bevaringsarbejdet kan opstå og indsamle data til dine forsøg og projekter. Der lægges derfor stor vægt på relevant feltarbejde og laboratorieforsøg og på projektuddybende ekskursioner.

 

1. SEMESTER: KLIMAÆNDRINGER OG NATURRESSOURCER
På 1. semester arbejder du med forekomsten af naturlige ressourcer, og hvordan de naturlige ressourcer påvirkes af klimaforandringer. Når du ved, hvordan klimaet påvirker vores ressourcer i dag, vil du kunne analysere påvirkningerne og beskyttelsen af ressourcerne i forhold til de forventede fremtidige klimaændringer.

Kurser:

  • Experimental Hydrology
  • Hyrogeology and Groundwater Modelling
  • Global Ecological Processes

 

2. SEMESTER: LANDSKAB, AREALANVENDELSE OG MILJØ
Menneskets produktionsagtige tilgang til naturen har betydet mindre variation i landskabet og færre dyrearter. For at kunne forbedre økosystemer er det vigtigt at kunne identificere, hvilke problemer de nuværende produktionsformer giver. På 2. semester lærer du om de forskellige økosystemers strukturer og funktion, således at du kan identificere og afhjælpe eventuelle problemer.

 Kurser:

  • Marine Pollution
  • Freshwater Ecology
  • Local Ecological Processes

 

3. SEMESTER: VALGFRIT INDHOLD ELLER FØRSTE DEL AF ET LANGT AFGANGSPROJEKT
Hvis du vælger at skrive projekt på dette semester, har du relativt frie hænder til at vælge en problemstilling inden for naturgeografi, som du finder spændende.

Projektet kan enten ligge i forlængelse af projektarbejde i et tidligere semester eller kan omfatte nye emner. Eventuelt udføres projektarbejdet i samarbejde med en ekstern partner.
Projektet skal have en sådan karakter, at der bliver mulighed for, at arbejde med specifikke naturgeografiske emner, under anvendelse af naturvidenskabelige metoder. Projektet kan omfatte flere af følgende komponenter: feltmålinger, laboratoriearbejde og modeller.
 

Kurser:

  • Measurement Technology and Data Acquisition
  • Visualisation

 

4. SEMESTER: KORT AFGANGSPROJEKT ELLER ANDEN DEL AF ET LANGT AFGANGSPROJEKT
Hele 4. semester er afsat til, at du kan skrive dit speciale. Du vælger selv temaet for dit speciale, men emnet skal ligge inden for et centralt naturgeografisk fagområde.