Fagligt indhold · Arkitektur og design, civilingeniør (Aalborg, engelsksproget)
Mulighed for optagelse på kandidatuddannelsen afhænger af din bacheloruddannelse. For at finde ud af om din bacheloruddannelse giver adgang til den specialisering du ønsker dig, bedes du kontakte den decentrale studievejledning eller kigge på linket her.
På civilingeniøruddannelsen i arkitektur og design er der en toårig kandidat overbygning for bachelorer, hvoraf hovedparten er uddannet som bachelorer fra Arkitektur & Design.
Kandidatuddannelsen er internationalt orienteret og mange studerende vælger at tilbringe et semester i udlandet i praktik eller på studieophold under kandidatforløbet. Det giver nye perspektiver til studiet og fornyet inspiration til de studerende at komme ud i virkomeheder og arbejder med virkelige opgaver.
Arkitektur & Design modtager også en del udenlandske studerende på kandidatuddannelse, og af hensyn til det internationale miljø foregår undervisningen på engelsk.
Du har valget mellem tre specialiseringer på vores Kandidatuddannelsen:
- Arkitektur
- Industriel Design
- Urban Design
Har du en anden relevant bachelorgrad end en bachelor i Arkitektur og Design, har du mulighed for at blive cand.scient.techn. i Arkitektur og Design. Du deltager i det samme undervisnings- og kursusudbud, det er blot din uddannelsesbaggrund, der afgør din endelige uddannelsestitel. Aalborg Universitet udbyder cand.scient.techn. i Arkitektur og Design med specialiseringer i alle studiets tre specialiseringer.
Studieordning for kandidatuddannelse på Arkitektur og Design
Specialiseringer
Arkitektur
Kandidatuddannelsen i Arkitektur omfatter traditionelle arkitektoniske færdigheder så som arkitektonisk konceptudvikling, projektmodning og projektering. Samtidig holdes der et bevidst fokus på den moderne teknologis muligheder. Samspillet mellem arkitektonisk form og konstruktion udforskes, og anvendelse af moderne modelleringsteknologi inddrages for at sikre grundlaget for stærke kompetencer, der giver adgang til at kunne udvikle fremtidens arkitektur i et bæredygtigt perspektiv.
Der tilstræbes en stærk international profil, bl.a. i tæt samarbejde med et bredt udvalg af udenlandske tegnestuer og uddannelsesinstitutioner og et bredt udvalg af studieture tilknyttet undervisningen på de forskellige semestre.
Omdrejningspunktet på arkitekturretningen er professionelle arbejdsmetoder for integreret design, som omfatter en helhedsmæssig bæredygtig arkitektonisk bearbejdning af avancerede formsprog, bærende konstruktioner, indeklima, lys- og lydforhold, bygningsøkonomi m.m.
Med en titel som cand.polyt. i Arkitekt & Design med speciale i Arkitektur er du på vej mod jobfunktioner i arkitekt- og ingeniørfirmaer, hos offentlige myndigheder og hos øvrige rådgivere inden for projektering og byggerådgivning.
De fire specialesemestre
1. semester: Tektonisk design & Nordisk arkitektur
Du arbejder med at sikre en integritet og sammenhæng mellem form of konstruktion, for at opnå en autenticitet og et stærkt arkitektonisk udtryk.
2. semester: Bæredygtig arkitektur
Målet er at udvikle bæredygtig nul energi arkitektur ved at udnytte en avanceret, integreret design proces metode. Æstetiske, rumlige, sociale, funktionelle, logistiske og tekniske problemer skal overvindes samtidig med at fokus skal inkludere det kreative element i design processen.
3. semester: Arkitektonisk forskning og udvikling
Igennem dette semester opnår du en forståelse for at udnytte den nyeste forskning som et udgangspunkt for at kunne tilføre det og integrere det i dine egne arkitektoniske værker.
På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold eller tage et semester på et andet universitet. Dette kan gøres på både danske og udenlandske virksomheder og universiteter. Arkitektur og Design har mange samarbejdspartnere, hvor studerende tidligere har været på virksomhedsophold. For at få information om dette kan du kontakte den decentrale studievejledning.
4. semester: Afgangsprojekt
På 4. semester gennemfører du et afgangsprojekt, hvorigennem du kan manifestere dine evner til at designe god arkitektur.

Industrielt design
Industriel Design omfatter en integreret proces af konceptdesign, konstruktion og produktudvikling. Æstetisk kompetence kombineres med viden om konstruktion og produktudvikling, ergonomi, materialer, miljø, designledelse og økonomi.
Projekter udføres ofte i samarbejde med større og mindre virksomheder, da designingeniører skal evne at se forløbet i et strategisk perspektiv fra virksomhedens perspektiv.
Industriel Design fokuserer på den kreative proces og den professionelle arbejdsmetode. Dette kombineres med æstetisk sans, analytisk evne og teknisk kompetence i udviklingen af produkter og serviceydelser fra idé over produktion og til markedsføring. Alle projekter understøtter dine kommunikationsevner og viden omkring designprocesser og metoder, der giver dig mulighed for naturligt at indtræde i designvirksomheder.
Som Industriel Designer fra Arkitektur & Design kan du finde beskæftigelse i design- og ingeniørfirmaer samt i produktudviklingsafdelinger i produktions- og servicevirksomheder.
De fire specialesemestre
1. semester: Skandinavisk design
Projektet udarbejdes i samarbejde med en klient, for at give dig mulighed for at opnå et professionelt design forslag i overensstemmelse med forud definerede mål og kriterier.
2. semester: Avanceret integreret design
Du opnår igennem dette semester en bredere forståelse af designprocessen, hvor brugen af behov, visioner og/eller nuværende problemer uden en tilfredsstillende løsning bliver brugt som udgangspunkt til at generere design drevne, netværks orienterede virksomheds koncepter.
3. semester: Værdi, metode og tilgang i design
Du arbejder med et selvvalgt emne og afsøger nye veje for komplekse designmæssige problemstillinger i forhold til centrale teoretiske eller metodiske spørgsmål. Du lærer at producere viden and kommunikere denne igennem strukturering.
På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold eller tage et semester på et andet universitet. Dette kan gøres på både danske og udenlandske virksomheder og universiteter. Arkitektur og Design har mange samarbejdspartnere, hvor studerende tidligere har været på virksomhedsophold. For at få information om dette kan du kontakte den decentrale studievejledning.
4. semester: Afgangsprojekt
På 4. semester gennemfører du et afgangsprojekt, hvorigennem du får mulighed for at demonstrere dine evner i en selv drevet proces.

Urbant design
Gennem specialiseringen i Urban Design opbygger du kompetencer i konceptudvikling, æstetik og funktionel bearbejdning af større bylandskaber, byomdannelse i tætbyen og udformning af rum og infrastruktursystemer i forskellige byrområder nationalt og internationalt. Du opnår en stor ekspertise i moderne byudvikling med et stærkt fokus på design og forbedring af urbane miljøer som pladser, byrum og landskaber med respekt for lokale værdier. Projektarbejdet har en stærk international profil og igennem de to år får du udbydt flere forskellige studieture, for at give dig et indblik og inspiration i hvordan fremtidige urbane rum kan udformes.
Som kandidat med speciale i Urban Design vil du kunne finde beskæftigelse inden for arkitekt- og ingeniørfirmaer, i byfornyelsesselskaber og hos øvrige rådgivere samt i større kommuners byplanafdelinger og hos øvrige rådgivere - i Danmark såvel som internationalt.
De fire specialesemestre
1. semester: Design af Urban Mobilaritet
Der fokuseres på funktionel og æstetisk design i den nutidige netværks by. Projektet inkludere en bred vifte af aspekter, f.eks. urbane mobilitets systemer, f.eks. metroer og subways, og deres relation til byen, urbane rum og deres link til transitterminaler og byens udnyttelse som flow skaber.
2. semester: Design af Byens Transformation
Fokus er på det urbane rums tolle i transformationsprocessen fra den funktionelle planlagte by til mere oplevelses baserede urbane design strategier. Igennem projektet tilegner du dig enver indenfor designforslag til konkrete urbane design fokuserende på æstetisk, performativ og social kvalitet.
3. semester: Skandinaviske Urban Design Strategier
Du arbejder kritisk og reflektivt med urban design strategier og arkitektonisk kvalitet specifikt i forhold til skandinavisk urban design og urban arkitektur. Igennem semesteret opnår du kompetencer i at skabe et urban design forslag og kunne vurdere potentielle implementations effekter.
På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold eller tage et semester på et andet universitet. Dette kan gøres på både danske og udenlandske virksomheder og universiteter. Arkitektur og Design har mange samarbejdspartnere, hvor studerende tidligere har været på virksomhedsophold. For at få information om dette kan du kontakte den decentrale studievejledning.
4. semester: Afgangsprojekt
På 4. semester gennemfører du et afgangsprojekt, hvorigennem du kan manifestere dine evner ved at kombinere strategi, planer og design i et integreret urbant design forslag.

