Job og karriere · Teknoantropologi (Aalborg og København)

Innovation Lab

NEW TECH IMPACT

Innovation Lab er et videncenter for ny teknologi. Vi er specialister i at se de nye teknologiske muligheder over en 2-3 års horisont – og længere, hvis det skal være. Vi går i bredden, kan trække relevante træk på tværs af brancher og har altid noget nyt med fra den internationale front, hvor agenterne typisk befinder sig, når de ikke er dybt begravet i spændende projekter. Det giver i stigende grad ikke mening at vurdere teknologi løsrevet fra forretning og brugere. Derfor har vi udbygget kernekompetencen med indsigt i forretningsinnovation og brugeradfærd. Det drejer sig nemlig ikke bare om at spotte mulighederne, men også om at få dem omsat til konkrete produkter og tjenester.

Brugerne

Bliv dus med kunderne, mød dem ansigt til ansigt – og lær deres bevæggrunde og værdiparametre at kende. Innovation Lab har gennem en årrække specialiseret sig i en forskningsbaseret tilgang til brugerdrevet innovation. Vores etnografer og antropologer bruger ikke én bestemt metode, men mestrer et katalog af systemer og tilgange, så der altid er et perfekt match mellem redskab og opgave.

Teknologien

Få styr på de teknologiske muligheder. Der er få felter som teknologien, der konstant rykker sig og hele tiden disker op med nye muligheder. Men hvad er den rette teknologi? Og hvordan omsættes den til forretning? Innovation Lab ser teknologien i et anvendelsesperspektiv og sætter de relevante muligheder ind i den konkrete kontekst.

Forretningen

Gør inspiration til produktion. Det er ikke svært at komme med nye idéer. Men det er vanskeligt at skille de bedste fra de gode og allersværest at gøre dem til forretning. Innovation Lab kortlægger løbende nye veje fra inspiration til produktion, nye måder at gøre idéer til indtjening, og nye måder at organisere og strukturere sig på som organisation.

Praktikmulighed

Hos Innovation Lab har vi hvert semester flere praktikanter tilknyttet vores projekter - både i Aarhus og København. Vi ser et perfekt match mellem de kandidatstuderende på Teknoantropologi og et spændende og udfordrende praktikophold i en dynamisk organisation, der arbejder med Danmarks største virksomheder og benytter hele verden som sin videnskilde. Du vil blive aktivt inddraget i flere projekter, få ansvar og medindflydelse. Vi forventer til gængæld en meget høj faglighed, evnen til at kunne omgås alle typer af mennesker og ikke mindst masser af begejstring og energi i og omkring arbejdet.

Vi har kontor i Aarhus og København, samt satelitter i Barcelona, Grønland og San Francisco. Tjek vores hjemmeside for mere viden og inspiration, eller smid en mail til Chefantropolog Lóa Stefánsdóttir Loa@ilab.dk - med spørgsmål og andet godt!

Gy Larsen, Teknologirådet

Gy Larsen er projektleder i Teknologirådet med arbejdsområde indenfor energi, miljø og sundhed.

"Teknologirådet er en uafhængig institution, som arbejder for at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både mennesker, samfund og miljø samt for at fremme debatten om teknologi, vurdere teknologien, og rådgive Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er tilsynsførende myndighed for Rådet, og Folketingets Videnskabsudvalg er Teknologirådets faste kontakt til Folketinget.

Jeg vurderer, at der er behov for kandidater, der arbejder med rådgivning af beslutningstagere om teknologiske emner, og som er i stand til at forstå både teknologien og kulturen, den indgår i. Derfor synes jeg, at uddannelsen lyder både lovende og spændende. En Teknoantropolog kan i gennemførelsen af både større og mindre projekter være med til at skabe overblik og vurdere ny teknologi. I teknologidebatten kan de, med deres kombinerede teknologiske og antropologiske baggrund, være med til at beskrive og formidle, hvad en given teknologi indebærer af både muligheder og udfordringer i forhold til borgere, samfundets forskellige interessenter og miljøet.
Da Teknologirådet netop gerne vil bidrage til demokratiske politiske beslutningsprocesser om den teknologiske udvikling, er det essentielt, at teknologidebatten er tilgængelig for de mange. Netop her, kan Teknoantropologer bidrage til en kvalificeret debat og formidling.

Jeg ser således muligheder for, at Teknoantropologer kan arbejde i forskellige råd, organisationer og virksomheder bl.a. med formidling og præsentation af ny teknologi samt med analysearbejde.
Endvidere ser jeg et samarbejdspotentiale under selve uddannelsesforløbet, hvor studerende både vil have mulighed for at arbejde med et projekt, som er tilknyttet Teknologirådet, samt at komme i et praktikforløb i Teknologirådet."

Thomas Schou Larsen, Biopeople

Thomas Schou Larsen er Science Liaision Officer hos Biopeople

"Biopeoples arbejde er forbundet med at facilitere relevant videndeling mellem forskere inden for det bioteknologiske område (biotek, medico og farma), dels mellem universiteter, offentlige organisationer og virksomheder, og dels mellem forskellige specialiserede fagdiscipliner indenfor det bioteknologiske hovedfelt. Dette indebærer f.eks. match-making mellem diverse interessenter via netværksmøder samt faglige kurser og symposier.

Umiddelbart ser jeg relevansen af Teknoantropologiuddannelsen i forhold til to problemstillinger. Hvis forskellige interessenter skal indse relevansen i at etablere et givet samarbejde, så kræver det, at de kan indse, hvorfor det er i deres egen interesse at indgå i dette samarbejde. Men samtidig tilhører interessenterne - i det omfang de dels er repræsentanter for forskellige teknologiske fagområder, som f.eks. genteknologi, medico-udstyr eller farmakologi og dels kommer fra vidt forskellige typer af organisationer, både i offentligt og privat regi - hver deres ekspertkultur komplet med særlige diskurser, normer og dagsordener. Her kunne der givetvis bruges flere folk, der er i stand til at forstå diskurserne indenfor disse forskellige områder og på en adækvat måde adressere de behov, der er gældende indenfor hver af disse ekspertkulturer. Dette kræver dels en fagspecifik, videnskabelig forståelse og dels en mere generel forståelse for (sub-)kulturer.

Den anden problemstilling er forbundet med implementeringen af et CSR-perspektiv i bioteknologiske virksomheder - noget der bliver stadig mere aktuelt. Dette perspektiv er ofte fremmed for vores interessenter, idet deres faglige fokus typisk ligger et helt andet sted. Her er der brug for folk, der i stand til bringe et CSR-perspektiv ind i en kontekst, der er relevant for vores interessenter. Men det kræver naturligvis den samme form for interaktionsekspertise, som nævnt i det foregående eksempel: at den, der går ind i et sådant projekt er stand til at forstå diskursen indenfor teknisk-faglige ekspertkulturer, og kan adressere de behov, der er gældende dér.

Teknoantropologiuddannelsen

Det er efter min mening i den teknologiske indsigt - der gør dem i stand til at adressere de faglige problemstillinger, som optager de forskere, de søger at komme i kontakt med - at teknoantropologer bidrager med noget nyt af værdi. Der er jo allerede folk med samme kvalitative etnografiske metoder som teknoantropologer, så hvis ikke de er i stand at navigere ordentlig rundt i den teknisk-faglige jargon, vil de givetvis få svært ved at legitimere sig overfor vores interessenter og effektivt adressere deres behov i en travl og fokuseret hverdag."

Torben Chrintz, Concito - Danmarks Grønne Tænketank

Torben Chrintz er videnschef i Concito - Danmarks Grønne Tænketank

"Concito har til formål at analysere og formidle hvordan omstillingen til det klimaneutrale samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden. Det er en dansk tænketank, der indgår i internationale netværk og samarbejder med andre grønne tænketanke i hele verden. Concito udarbejder analyser baseret på eksisterende og ny forskning og praksis i ind- og udland, der kan omsættes til direkte handling i politik, i erhvervslivet og hos den enkelte borger.

Jeg vurderer, at der både er behov for teknoantropologer inden for konsulentbranchen, men ser også et mere permanent behov for teknoantropologer i store virksomheder. Der er helt sikkert behov for at løse konkrete opgaver, der sammenbinder teknologi og fx brugere og kunder. Men hvis en virksomhed kun køber ydelser ad hoc udnytter de ikke det fulde potentiale i den teknoantropologiske tilgang. Eksempelvis er store dele af befolkningen kritiske over for gensplejsning som sådan, men når det anvendes til udvikling og fremstilling af medicin er holdningen i befolkningen meget mere positiv. Teknoantropologer vil kunne uddrage essensen af en ny teknologi, men twiste den, så den bliver socialt acceptabel. Folk der kan dette, vil være guld værd for højteknologiske virksomheder. Et andet eksempel er mulighederne for at brande miljøvenlige fødevaretyper (svine- og kyllingeproduktion på bekostning af oksekød).
Som dimittend inden for Teknoantropologi kan man arbejde med…

• … at belyse innovationsprocesser i forbindelse med udviklingen af ny teknologi, idet dimittenderne både besidder teknisk indsigt og kender brugernes perspektiv og behov. Hermed kan de bidrage til at lukke kløften mellem teknologiske eksperter og løsningsforståelse.
• … organisationsudvikling, idet teknoantropologer kan facilitere vidensdeling og formidle viden mellem teknisk-videnskabeligt personale og en virksomheds afdelinger for salg, marketing, pr. mv.
• … kommunikation ”ud af huset” ved at formidle og præsentere ny teknologi overfor eksterne interessenter, og omvendt kunne bringe eksterne parters perspektiv ind i organisationen.
• … analyser af konkrete faggruppers og befolkningssegmenters forståelse for og anvendelse af ny teknologi til brug i organisationer og styrelser – og dermed bidrage til social robust udvikling og anvendelse af ny teknologi.
• … leder- og projektlederfunktioner, idet det er en ledelsesmæssig opgave at få forskellige medarbejdergrupperinger i en virksomhed/partnere i et projekt til at spille sammen. Det er netop en af teknoantropologens spidskompetencer. Ofte er projektledere meget tekniske eller for generalistiske.

En teknoantropolog har både teknologiforståelse og mere generelle færdigheder."

Goodmorning Technology
 

"Goodmorning Technology is a strategic design and innovation consultancy with an international impact and a focus on change. Goodmorning Technology was founded in 2003. We are based in Copenhagen, Denmark, with a global mindset. We help ambitious clients create businesses, increase growth, and make innovation. We see design thinking and creative openness as a holistic whole that can merge art, culture, business, technology, man and society to accommodate the ever growing complexity in our world and to redesign, rebuild and rethink our current and our future society. We see diversity as the tool to innovate and design solutions in a complex world.

Goodmorning Technology is cooperating with Techno-anthropologists at Aalborg University, with the intention of reaching diversity and to achieve specified knowledge to design solutions towards a better world. We believe that Techno-Anthropology can provide technical insight, anthropological knowledge and ethical and normative assessments of technology development and implementation in a project. We believe that this interdisciplinary approach to the interaction between humans and technology is ideal, in relation to the work towards a user-oriented and user-centered design solution, with a focus on implementation in the right context."

Morten Emil Hansen, Concord Danmark

Morten Emil Hansen er Sekretariatsleder hos Concord Danmark

"Concord Danmark er en paraplyorganisation, der arbejder for fattigdomsbekæmpelse på EU-niveau. Vores mål er en effektiv og retfærdig udviklingspolitik, der tager udgangspunkt i civilsamfundet.

Vi er den danske platform for Concord Europe, der repræsenterer 1600 udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Europa. Gennem information, rådgivning og fortalervirksomhed sætter Concord Danmark udvikling på dagsordenen.

Umiddelbart ser jeg relevansen af Teknoantropologiuddannelsen i forhold til to problemstillinger, der begge har og fortsat vil have stor betydning de kommende år:

Den ene er forbundet med teknologioverførsel til udviklingslande – noget som vi må forvente, der bliver stadigt mere af fremover - særligt på energiområdet, men også i forbindelse med medicin og IT-overførsel. Her er den nuværende situation, at der både bruges mange ressourcer og begås mange fejl i implementeringen af ny teknologi, hvor folk fra industrialiserede lande ofte medbringer en masse tavse forudsætninger, der ikke stemmer overens med de faktiske forhold på stedet. Der er således et massivt behov for folk, der er i besiddelse af en kombination at teknologisk indsigt og forståelse for lokale forhold.

Den anden problemstilling er forbundet med udflytningen af arbejdspladser til tredjeverdenslande, og de menneskelige omkostninger, der er forbundet med denne udflytning. Her ser vi meget ofte, at virksomheder er ude af stand til at håndtere kritiske sager om social ansvarlighed, både fordi de mangler viden og forståelse for virkningerne af deres ageren på lokalområdet og fordi de mangler en etisk sensibilitet overfor de problemer, der er forbundet hermed.

Det er min erfaring, at viden om social ansvarlighed internt i virksomheden er tvingende nødvendig, hvis eventuelle kritiske sager skal kunne forebygges og håndteres ordentligt. I forhold til de faktiske udfordringer, som virksomhederne kommer til at stå overfor fremover, mener jeg ikke, at brug af konsulentbistand i konkrete situationer er tilstrækkeligt fremsynet - Jeg ser således et behov for fastansættelse af fx teknoantropologer i virksomhederne.

Jeg kan forstå, at uddannelsen er udviklet samt søges forankret i samarbejde med et bredt spektrum af de nye tekno-videnskabelige forskningsmiljøer, der bl.a. omfatter bio-, fødevare-, IT- og Sundhedsteknologi. Det er for mig at se rigtigt vigtigt, idet den teknologiforståelse der formidles på uddannelsen, netop ikke bør være snævert baseret på de klassiske ingeniørvidenskaber. Uddannelsen bør sikre teknisk indsigt og antropologisk viden og metodekendskab, som gør teknoantropologer i stand til at foretage fagligt forsvarlige, etiske og normative vurderinger af teknologiudvikling og –implementering.

Der er efter min opfattelse netop brug for folk med kompetencer, der gør dem i stand til at forstå og integrere et bredt sæt af relevante perspektiver, hvis vi skal blive klogere på, hvordan man implementerer teknologi.
Jeg ser flere oplagte muligheder for at forskellige NGO’ers ekspertise og kontakter kan være relevante i forhold til de teknoantropologistuderende, der ønsker at foretage deres feltarbejde i forbindelse med teknologiimplementering uden for Europa. Generelt har man her gode erfaringer med projekter baseret på partnerskaber mellem universiteter og ngo’er. Disse projekter har ofte taget form som modelprojekter, hvis positive resultater senere er forsøgt hævet op i stor skala af efterfølgende regeringsinitiativer i de lande projekterne har kørt."

Gertrud Øllegaard & Erik Wormslev, Niras

NIRAS-Gruppen blev grundlagt i 1956 og er med 1.250 ansatte i dag en af de største rådgivende virksomheder i Danmark. Gennem naturlig vækst og fusioner er vi vokset, så NIRAS nu omfatter 16 kontorer i Danmark, datterselskaber i 10 lande og en stærk repræsentation i Østersøregionen med afdelinger i Polen, Estland, Finland, Sverige og Ukraine.

Denne vækst har beriget virksomheden med et stort antal kompetencer og et solidt fundament til at udføre såvel store som små opgaver både nationalt og internationalt og indenfor en bred vifte af discipliner.

Med udgangspunkt i rådgivende ingeniørarbejde tilbyder NIRAS rådgivning indenfor byggeri, anlæg og forsyning, miljø, klima og energi, infrastruktur, planlægning og økonomi samt bistandsfinansierede markeder.

Vi ser en fremtid hvor teknologier i høj grad kommer til at præge vores hverdag og velfærd. Teknologier skaber ikke i sig selv resultater med mindre de er i et nøje afstemt samspil med brugerne. Desværre ser vi ofte, at teknologer ”nørder” lidt for meget i deres egne verdener og ikke tager reelt afsæt i brugernes behov og adfærd. Dette gælder usanset om det drejer sig om bioteknologi, maskiner, bygninger, transport, hospitaler eller specifikke teknikker. Vi har med andre ord brug for noget mere og andet.

Teknoantropologi er et nyt ord, men ikke nødvendigvis en ny måde at arbejde på. Hos NIRAS oplever vi ofte, at det eneste rigtige er, at kombinere ingeniørfagligheden med antropologi og beslægtede fag. Og det gælder alle faser i en løsning. 1) Innovation og udvikling af nye løsninger, der bygger på brugernes behov og verden. 2) Test og tilpasning af løsninger 3) Implementeringen af løsninger i organisationer eller hverdagsliv samt 4) Organisationsudvikling

Hos NIRAS synes vi, at en uddannelse i Teknoantropologi er både spændende og relevant.
Det er også et ambitiøst projekt. For os er det helt afgørende, at man magter at holde et højt ni-veau på både det tekniske og det antropologiske område. Når man kombinerer to fagligheder og samtidig lægger vægt på samarbejdet med virksomhederne bør det under ingen omstændigheder gå ud over de faglige ambitioner indenfor såvel den tekniske som den antropologiske faglighed. Den tekniske, teoretiske og metodiske grundindsigt og sikkerhed skal være stor, for at vi for alvor kan bruge kandidaterne.

Morten Andreasen, Etisk Råd
 

Morten Andreasen er Projektleder i Etisk Råds Sekretariat

"Overalt hvor man satser på naturvidenskabeligt funderet innovation, kan der foruden tekniske specialister være behov for et bindeled mellem disse specialister og alle dem, der ikke er specialister. Det kan være i det politiske system, hvor specialister i vidt omfang involveres som eksperter i sammenhæng med fondsfunktioner, høringer, rådgivning eller dialog med borgerne mm. Det kunne være i forhold til virksomhedens ledelse eller HR funktioner eller som led i kommunikationen med personalegrupper internt i organisationen. Eller det kunne være med tanke på interessenter uden for organisationen, herunder i en fremmed kultur.

Det Etiske Råd, der er en rådgivende og debatskabende institution, arbejder med principielle overvejelser om, hvilken rolle teknologi bør spille i samfundet. Det sker naturligvis på baggrund af en passende indsigt i de faktuelle præmisser. Men i forbindelse med indsamlingen af fakta støder man ofte på fraktioner i forskningen. Skal man mindske risikoen for at fremstå naiv eller partisk, må man derfor have øje for, hvordan fakta ofte fremføres og forsvares ud fra bestemte kulturelle og værdimæssige forudsætninger.

Teknoantropologiuddannelsen anlægger et spændende perspektiv, fordi den på den ene side sigter på at gøre kandidaten klar til at tale det sprog, specialisterne taler, hvilket kan være en afgørende forudsætning for at kunne forstå de faktuelle præmisser, og ikke mindst for at opbygge en god relation til specialisterne. På den anden side bibringer kandidaterne et konkret metodisk beredskab, der gør dem parat til at løse en række opgaver, mange organisationer står med, såsom en kortlægning af bestemte gruppers eller nøglepersoners forventninger og potentielle konfliktområder. Ideelt set får den studerende et robust kendskab til den videnskabelige viden og kultur, som specialister er rundet af, på den anden side redskaberne til at analysere hvordan disse elementer - kultur og viden - spiller sammen i processen frem imod organisationens ydelse. I en globaliseret verden og med et stadig stigende krav til medarbejderne om både specialisering og samarbejde, kan en kandidat i Teknoantropologi blive en nøgleaktør."

Morten Busch, Experimentarium

Morten Busch er Chef for Experimentarium Research Lab med arbejdsområde inden for science communication, læring og uddannelse.

"Experimentarium er en almennyttig, selvejende institution, hvis formål er at øge befolkningens interesse for naturvidenskab og teknik. Experimentarium formidler naturvidenskab, teknik og sundhed ved hjælp af alle mulige metoder og medier, herunder via webTV, journalistik, computerspil, videnskabelige debatter etc. Experimentariums formidling søger altid at gå nye veje med kreative og originale løsninger samt at inddrage den seneste, tilgængelige teknologi. Experimentarium forsker desuden i formidling af naturvidenskab og teknologi med henblik på at udvikle “best practice” og skabe nye formidlingsformater – og platforme.

Som udgangspunkt mener jeg, at man gør naturvidenskaben og teknologien en bjørnetjeneste ved at isolere den for sig selv, hvad enten det er i videnskabssektionen i avis eller TV eller om det er i uddannelsesverdenen. Begge steder blandes naturvidenskab og tekniklogi sjældent med andre fag. Teknologien har historisk haft en uendelig stor indflydelse på vores samfund og på vores kultur, og omvendt har samfundet haft en kæmpe indflydelse på hvilke teknologier, der realiseres. Vi havde givetvis haft atomkraft i Danmark i dag, hvis det ikke havde været for den folkelige modstand. Og hvis medier, virksomheder, forskere og NGOer havde håndteret hele debatten omkring GMO anderledes, så havde GMO-teknologien været langt længere fremme I dag – på godt og ondt. Derfor er det også utrolig vigtigt, at der findes mennesker, der har netop de egenskaber og kompetencer, som teknoantropologer ser ud til at få. Beslutninger om fremtidens teknologier skal nemlig findes i et møde mellem facts, politik og etik. Her kan teknoantropologer være med til at se teknologien fra en samfundsmæssig synsvinkel og at sørge for, at der findes konsensus om, hvilke handlinger vi, som samfund, skal igangsætte."

Dorte Sørensen, Clean Clothes Campaign, Danmark

Dorte Sørensen er Formand for Clean Clothes Campaign, Danmark.

"Clean Clothes Campaign Danmark (CCCDK) er en netværksorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene. Det meste af tøjproduktionen forgår i lande som Bangladesh, Indien, Kina samt landene i Centralamerika og lande i Afrika. Her forgår arbejdet ofte under ringe og sundhedstruende vilkår og til en løn, som man knapt kan leve af. Et af de vigtigste krav for Clean Clothes Campaign er derfor arbejdernes ret til at organisere sig. På den måde kan de bedst få indflydelse p å deres egne vilkår. CCCDK er en del af et større internationalt netværk af solidaritets-, kvinde-, forbruger- og faglige organisationer. Sammenlagt indgår der over 300 organisationer fra hele verden i netværket. Hovedkontoret ligger i Amsterdam, hvor Clean Clothes Campaign har eksisteret siden 1989.

Jeg og Clean Clothes Campaign Danmark vil meget gerne anbefale Teknoantropologiuddannelsen, idet vi vurderer, at færdiguddannede Teknoantropologistuderende, med deres tværfaglige forståelse, kan være med til at udvikle metoder til kontrol af overholdelse af etiske kodeks samt sikre udbredelse af CSR politik i virksomheder. Det er endvidere vores vurdering, at en færdiguddannet Teknoantropolog med sin forståelse for både teknologien og for det kulturelle og etiske, vil kunne arbejde med udvikling af mindre skadelige og mere effektive produktionsmetoder til fabrikker generelt, men også til vores fokusområde som er fabrikker i de tekstilproducerende områder. Et andet område, hvor en Teknoantropolog vil kunne gøre sig gældende, vil være i forhold til at sikre udbredelsen af en etisk baseret indkøbspolitik hos offentlige myndigheder.

Jeg mener således, at Teknoantropologer vil kunne gøre en forskel i forhold til at sikre etisk og bæredygtig tekstilproduktion og udbredelsen af CSR i virksomheder, bl.a. via feltundersøgelser af arbejdsvilkår for tekstilarbejdere i udviklingslande.

Jeg ser muligheden for, at vi i CCCDK vil kunne tilbyde teknoantropologistuderende både egentlige praktikophold, men også samarbejde omkring projektcases. Herudover vil vi i CCCDK meget gerne holde oplæg om f.eks. den globale handel med tøj, om de problemer den medfører samt om hvad vi kan gøre for at afhjælpe problemerne. Herudover vil vi naturligvis meget gerne deltage i paneler og debatter om etik i global handel."