Job og karriere · Sociologi (Aalborg)
Sociologerne i Danmark og de øvrige nordiske lande fordeler sig i tre nogenlunde lige store hovedgrupper:
1) Den første arbejder med undervisning og forskning på universiteter og højere læreanstalter - både på Sociologi og på en række andre uddannelser som fx statskundskab, seminarierne samt socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. Derudover arbejder sociologer med forskning på fx Socialforskningsinstituttet, Dansk Sygehusinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser og Statens Institut for Folkesundhed.
2) Den anden gruppe arbejder i den offentlige sektor i øvrigt, fx i ministerier og styrelser, hvor de typisk betjener diverse råd og nævn med undersøgelser, oversigter, forslag osv. Det kan være Ligestillingsrådet, Det Kriminalpræventive Råd eller Forbrugerstyrelsen. Også det praktiske ulandsarbejde og EU har tiltrukket en del sociologer, ligesom Danmarks Statistik rummer et utal af forskellige opgaver for sociologer. Mange regioner og større kommuner har ligeledes sociologer ansat, fortrinsvis til udviklings- og sekretariatsarbejde i undervisnings-, kultur-, social- og sundhedsforvaltninger, hvor de specielt varetager opgaver i forbindelse med børn, unge, ældre, handicappede, psykiatri, arbejdsløshed, sygdom og sundhed.
3) Den tredje hovedgruppe arbejder i den private eller den halvprivate sektor. Her kan der være tale om de større interesseorganisationer som LO, Dansk Arbejdsgiverforening eller Kommunernes Landsforening. Men også inden for markeds- og opinionsanalyse og reklamebranchen arbejder der efterhånden en del sociologer. Dertil kommer konsulentvirksomheder, som arbejder med sociologisk analyse og rådgivning, lige fra store virksomheder som COWI og Rambøll Management til små firmaer med 1-5 medarbejdere. Der er også nogle, der er ansat i private virksomheder som personale og uddannelseskonsulenter.
Julie Riishøj, uddannet sociolog i 2008
Siden jeg blev færdig i 2008 har jeg arbejdet med kriminalitetsforebyggelse hos politi og kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Min første opgave var at undersøge kommunernes og politiets kriminalitetsforebyggende indsatser – hvad gøres der i praksis for at forebygge kriminalitet? Undersøgelsen mundede ud i en række forskningsbaserede anbefalinger til, hvordan kriminalitetsforebyggelsen kan udvikles, så den bliver mere effektfuld og vidensbaseret.
Rapporten er siden blevet udbredt indenfor politiet og blandt de otte syd- og sønderjyske kommuner, og jeg har holdt mange oplæg og deltaget i flere debatter om udvikling af kriminalitetsforebyggelsen. Jeg samarbejder med mange forskellige aktører, lige fra politikere, ledere og praktikere indenfor politi og kommune, over Det Kriminalpræventive Råd, uddannelses- og forskningsinstitutioner mv.
Herudover deltager jeg i udviklingen af forskellige kriminalpræventive indsatser og projekter - bidrager med systematik, struktur og forskningsbaseret viden samt formulerer ansøgninger til fonde. På baggrund af en sådan ansøgning har Trygfonden netop bevilget over én million til et af vores projekter.
Aya Mortag Freund, uddannet sociolog i 2009
Da jeg i efteråret 2009 afleverede mit speciale i Sociologi, om hvordan herboende og velfungerende grønlændere oplever og håndterer interaktioner præget af generelle stigmatiseringer omkring dem og deres kultur, adfærd, væremåde etc., havde jeg igen anelse om, hvor dette skulle tage mig hen. Jeg har dog fra begyndelsen af studietiden stilet efter at arbejde indenfor universitetsverdenen med forskning og undervisning, og derfor var specialet rettet mod at indkredse de områder, som jeg kunne se mig selv arbejde med i fremtiden bl.a. stigmatisering, social afvigelse, interaktioner, relationer, mikrosociologi. Det, at få lov til at gå i dybden med et emne, få og dele sine erfaringer med andre og som her i specialet at arbejde på egen hånd for at få afprøvet ens evner, har været en både fantastisk og udfordrende oplevelse.
Jeg fik arbejde på universitetet et par uger før eksamen, og sidder nu som videnskabelig assistent på et samfinansieret projekt omhandlende social afvigelse, relationer, diagnoseafvisning samt social og geografisk nærhed i en institution for anbragte børn. For mig har både speciale og uddannelse udviklet det, der før var interesseområder til mit arbejdsområde, og jeg glæder mig til at komme i dybden med det.
Helle Horskjær Hansen, uddannet sociolog i 2002
Hjemløshed og misbrug
I slutningen af min kandidatuddannelse specialiserede jeg mig i den del af sociologien, der omhandler sociale problemer og social afvigelse. Jeg undersøgte blandt andet fællesskabet i et drikkeskur i det vestlige Århus. Jeg var interesseret i at arbejde videre med de grupper, der befinder sig i periferien af samfundet. Så da jeg skulle i gang med mit speciale, kontaktede jeg en boform for hjemløse.
Før jeg afleverede specialet, som er en undersøgelse af en gruppe hjemløses hverdagsliv, blev jeg tilbudt en stilling som evaluator på boformen. Her blev min opgave at udarbejde to evalueringsrapporter. Én om hjemløshed og misbrug, og én om sindslidende hjemløse med misbrug.
I øjeblikket er jeg ansat dels i et boligsocialt projekt i Gellerup, hvor min opgave består i at udvikle en metode til identifikation af isolerede alkoholikere, og dels som koordinator i et projekt for utilpassede unge i Viby. Derudover skal jeg i den kommende tid være tilknyttet Nattjenesten i Århus som evaluator. Nattjenesten er et tilbud til alle, men den primære målgruppe er ensomme, sindslidende, hjemløse og misbrugere. Her bliver det min opgave at få overblik over og evaluere på materiale og erfaringer indsamlet gennem de 3 år, projektet har kørt.
