Art & Technology (Aalborg)
Art and Technology (ArT) henvender sig til dig, som brænder for at skabe og arbejde i samspillet mellem kunst og teknologi. ArT giver dig udfordringer til både at udfolde dig kunstnerisk skabende og til at designe store installationer og events i tværfaglige team. Dit arbejdsfelt vil være oplevelsesmæssige, kunstneriske og designmæssige muligheder i moderne materialer, lys og lyd, fysiske design og nye medier. Du vil gennem uddannelsen få stort kendskab til processen, som går fra idé til færdig installation/event. Vi vil give dig en fremtidssikret uddannelse inden for en af de hurtigst voksende sektorer i verden samt en uddannelse, som giver dig grundlag for videre uddannelse som oplevelsesteknolog, kunstner, designer eller eventmager.
International bacheloruddannelse
ArT ønsker at tiltrække kreative studerende fra hele verden og skabe et internationalt miljø med de bedste lærerkræfter inden for kunst, design, medier og teknologi. Derfor udbydes uddannelsen på engelsk. Du kan forvente dig en uddannelse med udsyn og vitalitet, forankret i en skandinavisk tradition. Igennem kurser og studieture får du et indgående indblik i skandinaviske kultur- og samfundsforhold.
