Share |

Kombinations- & kandidatmuligheder · Engelsk, International Virksomhedskommunikation

Tilvalgsfag

Uddannelsen består af en bacheloruddannelse på 3 år og en kandidatuddannelse på 2 år. Bacheloruddannelsen i Engelsk International Virksomhedskommunikation stykker du sammen af dit fremmedsprog (4½ semester) og et tilvalgsfag (1½ semester). Tilvalgsfaget kan være et andet af de tre fremmedsprog (Fransk, Spansk eller Tysk), Kinesiske områdestudier, It og kommunikation eller Organisation og ledelse. Du starter med at læse Engelsk og vælger så senere dit tilvalgsfag.

Kandidatmuligheder

Du har en række muligheder, når det gælder kandidatuddannelse. Det mest oplagte er at fortsætte på kandidatuddannelsen i Engelsk og International Virksomhedskommunikation. Denne uddannelse bygger oven på bacheloruddannelsen.

Du har også mulighed for at læse en række andre kandidatuddannelser på Aalborg Universitet. Eksempler kan være:

  • Internationale forhold (Udviklingsstuder eller Europæiske Studier)
  • Kommunikation
  • Turisme
  • Kommunikation, Kultur og Globalisering.

På siden Uddannelsestjekker kan du se, hvilke kombinationsmuligheder du har med Engelsk og International Virksomhedskommunikation og tilvalgsfag samt kandidatuddannelse.