Share |

Kombinations- & kandidatmuligheder · Historie

En bacheloruddannelse i Historie giver adgang til kandidatuddannelsen i Historie på Aalborg Universitet. På kandidatuddannelsen i Historie kan du vælge at specialisere dig inden for Almen Historie, Kulturformidling, Informationsforvaltning eller en anden selvvalgt specialisering.

En bacheloruddannelse i Historie giver også adgang til en række andre kandidatuddannelser. Se hvilke uddannelser i Uddannelsestjekkeren.

Vil du være gymnasielærer?
Har du lyst til at arbejde med undervisning og formidling af viden på gymnasium, hf eller handelsskole? Så kig nærmere på Aalborg Universitets gymnasielæreruddannelser. Her har du mulighed for at sammensætte et studieforløb med 2 fag inden for den gymnasiale fagrække.

Læs mere på "Vil du være gymnasielærer?" i menuen til højre.

Dyrker du sport på eliteplan?

Nordjysk Elitesport er et tilbud til dig, som er elitesportsudøver, og som har et ønske om at tage en uddannelse, samtidig med at du stadigvæk kan udøve din sport på højt niveau. Nordjysk Elitesport hjælper dig med at koordinere dit studie og din sport ved at rådgive omkring din studieplanlægning. De kan hjælpe dig med at få lavet en personlig studieplan, og med at finde ud af de regler og dispensationer, som evt. skal til, for at du kan få en studieplan til at gå op.

Læs mere om Nordjysk Elitesport på www.nordjyskelitesport.dk.