Job og karriere · Historie
Historikere bliver ansat i mange forskellige job. En universitetsuddannelse i Historie giver generelle analytiske, metodiske og teoretiske færdigheder. Den giver bred indsigt i og forståelse af forskellige samfundsstrukturer og forandringsprocesser foruden erfaring i dokumentation og formidling.
Arbejdsmarkedet for historikere kan deles op i følgende hovedområder:
- Undervisningssektoren, ungdoms- og voksenuddannelser
- Kommunikation, information og forvaltning, såvel i den private som i den offentlige sektor
- Forskning, formidling og forvaltning inden for kulturområdet
De fleste kandidater bliver ansat i det offentlige, fx som
- Gymnasielærer
- Arkivar
- Museumsinspektør
Som bachelor eller kandidat i Historie har du mange flere muligheder. Tidligere kandidater har fundet job som:
- HR-konsulent (ledelses- og medarbejderudvikling)
- Kultur- og fritidskonsulent
- Kommunaldirektør
- Projektleder (drift af mediecenter, netavis)
- Forlagsredaktør
- Fuldmægtig i EU
- Systemadministrator
- Informations- og marketingsmedarbejder
- Projektkoordinator
- Analytiker (salg og marketing)
- Journalist
- Tekstforfatter
- International copywriter og researcher
- Tourism service manager
- Administrerende direktør (landinspektørfirma)
- It-arkivar
- SAP-konsulent
- Klimaminister
