Ledige pladser til Studiepraktik · 3. oktober 2011

Første tilmeldingsrunde til Studiepraktik på Aalborg Universitet er afsluttet - men på uddannelser med ledige pladser kan du stadig nå at tilmelde dig, når der den 3.-9. oktober åbnes for eftertilmelding.

Onsdag til fredag i uge 43 afholder Aalborg Universitet Studiepraktik, hvor vores bacheloruddannelser inviterer inden for.

Tilmeldingen har været overvældende, idet omkring 1500 unge allerede har tilmeldt sig. Flere af vores uddannelser tager stadig i mod tilmeldinger – så hvis du kunne tænke dig at afprøve en videregående uddannelse, har du muligheden nu.

Tilbuddet gælder dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Tilmelding kan ske i perioden 3.-9. oktober.

Læs mere på www.studiepraktik.aau.dk.


 

Gå til nyhedslisten