Kom til Studiepraktik på Aalborg Universitet · 5. september 2011

Afprøv en videregående uddannelse i uge 43 på Aalborg Universitet! Her får du muligheden for at opleve dagligdagen på et af universitetets mange studier.

Studiepraktik foregår den 26.-28. oktober, hvor ca. 60 af Aalborg Universitets bacheloruddannelser inviterer indenfor. Arrangementet er for dig, der er elev på en gymnasial uddannelse eller som allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

I løbet af de tre dage du besøger AAU vil studerende, undervisere og studievejledere stå klar til at besvare spørgsmål om livet som studerende, det sociale liv på uddannelsen, hvad gruppearbejdet går ud på, karrieremuligheder og meget mere. Du kommer til at stifte bekendtskab med ”det problemorienterede projektarbejde”, hvor du på nogle uddannelser får mulighed for at udarbejde dit eget miniprojekt, mens du på andre uddannelser kommer til at arbejde sammen med studerende om et projekt.

Yderligere information:

  • Studiepraktik tilbydes på Aalborg Universitet i Aalborg, Esbjerg og København
  • Arrangementet finder sted onsdag til fredag i uge 43.
  • Tilmelding til Studiepraktik, transport og overnatning sker via www.studiepraktik.aau.dk fra den 14.-21. september.
  • Ca. 1300 elever deltog i 2010.

Gratis overnatning og transport i Aalborg

Aalborg Universitet tilbyder igen i år overnatning i forbindelse med Studiepraktik for dig, der kommer langvejs fra. Der er tale om overnatning sammen med andre studiepraktikanter på vandrehjem og budgethotel. Udvalgte studerende fra universitetet vil følge dig og de øvrige studiepraktikanter og lave aktiviteter sammen med jer. De vil bl.a. vise Aalborg frem, da valg af studie også inkluderer valg af studieby. Overnatningstilbuddet gælder kun for elever med bopæl uden for region Nordjylland.

Som sidste år arrangerer Aalborg Universitet gratis bustransport fra udvalgte byer i Midtjylland. Busserne kører onsdag morgen og retur fredag eftermiddag, direkte til/fra universitetet, så alle deltagere får en fælles start på Studiepraktik og nem adgang til universitetet.

Region Nordjylland tilbyder gratis transport til deltagere fra Regionen.

Spørgsmål om Studiepraktik?

Find svar på dine spørgsmål på www.studiepraktik.aau.dk eller kontakt en af AAU's studiepraktikkoordinatorer.

På AAU i Aalborg kan du kontakte:
Humanistiske uddannelser: Morten Johansen, tlf. 9940 9182
Samfundsvidenskab: Berit Fejborg, tlf. 9940 7332
Teknisk-, Natur- og Sundhedsvidenskab: Jane Jacobsen, tlf. 9940 7399
Koordinator Charlotte Rohde, Den centrale Studievejledning, tlf. 9940 9446

Studiepraktik på AAU i Esbjerg: koordinator Tove Morell, tlf. 9940 7719
Studiepraktik på AAU i København: koordinator Mette Grøndahl Hansen, tlf. 9940 2581
 

Gå til nyhedslisten