Legater og fonde
Som studerende på AAU kan du søge økonomisk tilskud i form af legater, hvis du fx skriver et omfangsrigt projekt, som eksempelvis indebærer deltagelse i konferencer i udlandet, eller hvis du har planer om et studieophold i udlandet.
Søg legater
Hvis du ønsker at søge legater, har du flere muligheder. Vi har samlet en række links til sider med information om legater og fonde. Du bør bemærke, at nogle formidlere af legater tager sig betalt for den service, de yder. Du kan søge efter legater på Aalborg Universitets SU-kontorets hjemmeside, Studerende Online, LegatRegistret og Legatmidler.dk. Du kan desuden læse mere om aktuelle legater i Aalborg Universitets blad UGlen. Det er også en god idé at benytte en søgemaskine som Google, når du søger efter legater og fonde.
Legater til studieophold i udlandet
Hos Internationalt Kontor og på Aalborg Universitets SU-kontor kan du få tips og rådgivning, når du skal søge legater til studieophold i udlandet.



